3R – “(Respire, Remember, Respond) Emotional Intelligence for Reducing Recidivism” Projektet

3R “(Respire, Remember, Respond) Emotional Intelligence for Reducing Recidivism” (Dan. (Ånd ind, husk, og svar) Følelsesmæssig Intelligens til Reduktionen af Tilbagefald) Projektet er godkendt af det Rumænske Nationale Agentur. Projekt konsortiet er allerede i gang med at forberede den officielle projektstart. I årtier har en bred vifte af forskere haft fokus på at forstå de processer, som tilbagefald finder sted i. Det er et vigtigt spørgsmål, fordi i mange samfund er tilbagefaldsraterne høje, og den samfundsmæssige pris er signifikant. Ifølge Eurostat (2017) er tilbagefaldsrater i EU gået fra 30% til 50%. Et tal der er specielt højt i de første to år efter, at de forlader fængslet (fra 60% i det første år til 80% det andet). Det har indflydelse på statsbudgettet i forhold prisen per indsatte per dag, en beregning der inkluderer Sikkerhed; sundhedspleje; Tjenesteydelser (inkl. Vedligeholdelse, forbrug, vedligeholdelse af indsattes journaler, modtagelse, transport, m.m.); Administration; Støtte (Inkl. Mad, aktiviteter for indsatte, ansættelse for indsatte, tøj, m.m.); Andre omkostninger. I 2015 var medianmængden brugt per dag per indsatte i Europa 60 euro. Det er 15 flere euro end i 2013 (45 Euro). På den anden side er gennemsnitsmængden 101 euro, hvilket er 2 flere end i 2013 (99 Euro). Den mængde varierer voldsomt i Europa: fra næsten 6 til mere end 480 euro per dag per indsatte.

Et anden underlige fakta er, at mens de højeste fængselsbefolkningsrater er i Østeuropa og den laveste i de nordiske lande, har lande som Spanien eller Frankrig høje fængselsbefolkningsrater (Dvs. mere end 100 indsatte per 100.000 indbygger.) Konklusionsvis har Europa en høj gennemsnitlig fængselsbefolkningsrate, som i 2014 svarede til 136.2 indsatte per 100.000 indbyggere. (ibid., 2014) Uanset hvad må vi for at beregne fordelene ved succesfuld reintegration tage endnu mere med i vores beregninger, f.eks. indtjeningen fra beskæftigelse – i skat – eller andre indirekte fordele som at reducere traume for ansattes børn og familie eller sårbarheden overfor udelukkelse. Disse er bare nogle mulige eksempler på indflydelsen af at reducere tilbagefald gennem effektive programmer. Hvad vi ved om tilbagefald er, at efter fængslet er det en udfordring at vende tilbage til fællesskabet. Mange kriminologer antager, at lovovertrædere føler sig stigmatiserede efter formel afstraffelse, fordi det desværre er kendt, at det kriminelle retssystem er meget stigmatiseret.

Der er også mange variabler, som har indflydelse på den succesfulde reintegrations proces. Litteraturen tyder på, at der er seks kritiske områder, der er identificeret som mulige barrierer til reintegration i fællesskabet for tidligere lovovertrædere. De inkluderer personlige forhold for tidligere fanger, sociale netværk og sociale miljø, boligsituation, rehabilitering og rådgivningsstøtte, og behovet og betingelserne for arbejds- og uddannelsesstøtte (Graffam et al., 2006). Tidligere fanger og lovovertrædere har en øget chance for at kæmpe med stofmisbrug, mangle færdiggjort uddannelse, arbejdserfaring og jobfærdigheder, begrænsede muligheder for bolig, og mentale sundhedsproblemer. Det er specielt indenfor de første to år efter løsladelse, hvilket er den periode, hvor det er mest sandsynligt, at de vender tilbage til fængslet. Og det erenorme følelsesmæssige og sociale udfordringer og et pres, som mange indsatte muligvis ikke mestre.

For example, the difficulties faced by of ex-prisoners when seeking entry into the workforce are not only related with the attitudes of employers to ex-offenders and crime, or lack of job contacts. Various personal difficulties also raise such as behavioral problems, low self-esteem, confidence, and motivation. In this context is where EI. can help released prisoners and ex-prisoners in handling their current reality. Emotional Intelligence (EI) is “an ability to perceive one’s own and others’ emotions, to distinguish between different emotions and label them appropriately, and to utilize emotional information properly in guiding positive thoughts and behavior”. The function of EI intervention is to improve this ability, which will help reoffenders in several important areas.

3R projektet er baseret på et følelsesmæssigt intelligensredskab, som virker specifikt med selvkontrol og ledelse i beslutningstagning. Ifølge professor Daniel Goleman, har mennesker før stimulus to muligheder for at svare. Den første er, når vores hjerne svarer fra dens primitive område og provokere en primær reaktion fra vrede eller frygt. Den anden sker, når hjernen filtrerer reaktionen gennem des rationelle og logiske område (cortex) og foretager et rationelt svar.

Derfor arbejder 3R mod en mere operative og mindre impulsiv mulighed baseret på tre trin: 1. Identificer Dine Følelser; 2. Fortolk Dine Følelser; og 3: Kontroller Dine Følelser

Formålet med projektet er at styrke den sociale tilpasningsevne og modstandsdygtigheden hos (tidligere) lovovertrædere, for at fremme deres genindtrædelse til fællesskabet, og som et resultat af dette reducerer tilbagefald. I denne forstand bør Følelsesmæssig Intelligens assistance gives til indsatte, som vil blive løsladt indenfor seks måneder eller er dømt til samfundstjeneste.

3R-projektet har to fokus. På den ene side vil det arbejde med indsatte, og på den anden med folk, som udgør støttesystemet for indsatte i deres reintegration i samfundet – (u)formelle undervisere. Formålet med 3R projektet er aer at styrke den sociale tilpasningsevne og modstandsdygtigheden hos (tidligere) lovovertræderes for at fremme deres reintegration i samfundet, og som resultat af dette reducerer tilbagefald. 3R vil medvirke til social inklusion, forbedring og udvidelse af tilbuddet om følelsesmæssig Intelligens assistance for ansatte, så de lærer, hvordan de kan integrere praksis indenfor følelsesmæssig intelligens i deres hverdagsliv, for eksempel, gennem undervisningssessioner fokuseret på at håndtere stress, selverkendelse og selvregulering. Parallelt til dette program vil et andet blive tilbudt til folk, hvis rolle det er at støtte indsatte i deres forsøg på at reintegrere i samfundet.

På den måde er udvidelsen i udbuddet af højkvalitets læringsmuligheder støttet af evidensbaseret praksis, som viser hvordan følelsesmæssig intelligens kan støtte læring, engagement, selvtillid, og troen på sig selv, som er nødvendig for at investere i mere vidtgående, højkvalitets læringsveje.

Voksne indsatte er blandt de mest ekskluderede grupper i samfundet. Selvom individer har fået adgang til uddannelses- og undervisningsaktiviteter i fængslet, så er tilbuddet ikke kun utilfredsstillende, men giver også utilstrækkelige resultater – eftersom det ikke reducere sårbarheden overfor udelukkelse efter løsladelse. Uddannelse og undervisning sammen med arbejdsmarkedsmuligheder er de vigtigste faktorer, som leder til succesfuld reintegration og undgåelsen af tilbagefald. Hvis samfundet undgår tilbagefald, opnår det ikke kun den sociale inklusion af indsatte, men også for ofrene, som undgår risiko.

Indsatte på deres vej til integrering skal øge deres kvalifikationer, hvis de ønsker at reducere deres risiko for at vende tilbage til den marginalisering og eksklusion, som de kom fra.


Projektkoordinator:
    • Asociatia Centrul de Mediere Culturala, Dezvoltare Umana si Sociala (Rumænien)
    Partners:
      • CPIP (Rumænien)
      • INDEPCIE SCA (Spanien)
      • BrainLog (Danmark)
      • Stowarzyszenie SEDA (Polen)
      • YORK ASSOCIATES INTERNATIONAL LIMITED (Storbritannien)
      • GROWTH COOP S.COOP.AND (Spanien)